Sider

fredag den 13. marts 2015

X-factor - Hvid

Også i den hvide runde er det virkelig svært at vælge, men det skal jo gøres, når man har lyst til at være med i Moseplassens X-faktor 2015


Mit hvide bidrag er Camassia leichtlinii 'Alba'/Prærielilje. Efter min mening en virkelig fin løgplante, der kommer med høje spir i juni. Den findes i flere farver og vil pynte alle steder. Lige nu forstår jeg faktisk ikke helt at jeg ikke har sat flere i efteråret. Her i haven er den trofast og dukker op hvert år.

Flere hvide fra arkivet
Valmue/Papaver orientale 'Perrys White' og Eucomis autumnalis. Eucomis var for mig kærlighed ved første blik, den ramte mig hårdt og lige i hjertet i maj 2013. Som så mange andre elsker jeg at se BBC Gardeners World, min favoritvært er Carol Klein og hun viste et bed med Eucomis 'Sparkling  Burgundy' - jeg var fuldstændigt solgt. Straks måtte jeg lede og fandt den heldigvis. Siden udvidede jeg med Autumnalis og Bicolor (den med pletter på billedet), købt som løg i et supermarked og der er 3 nye på vej i år, jeg glæder mig ret meget. Eucomis er ikke fuldt hårdføre i Danmark og er nok en af de planter man enten elsker eller elsker at hade.

Og min højtelskede hvide Ridderspore/Delphinium P. 'Galahad'




Og så lige denne Euphorbia 'Diamond Frost', jeg er lidt på halen over at den holdt ud så længe sidste år, billedet er taget 20. november 2014 


Det er faktisk ret sjovt at gå på skattejagt i arkivet på denne måde.


11 kommentarer:

  1. Så många fina vita blommor. Ditt val är riktigt fin. Lycka till!

    SvarSlet
  2. Hvide blomster kan noget særligt, og prærieliljen er en rigtig fin kandidat til konkurrencen.

    Hvor er det skønt når man forelsker sig og ender med at få planten hjemme hos sig selv også :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla, det er svært at vælge for man holder jo meget af alle sine planter. Men jeg har nydt at kigge arkivet igennem. Ja, det er dejligt, det værste er at man få sat det der samler-gen i gang :)

      Slet
  3. Ja prærieliljen er rigtig fin og som du skriver trofast, det er den også hos mig. Jeg har haft den en del år, men vidste ikke, at det var en prærielilje. De lyseblå har jeg ret mange af.
    Den hvide ridderspore er også et hit, jeg har ikke så mange ridderspore, det er planter, som sneglene godt kan lide her hos os.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja et valg må man jo tage og det blev så prærieliljen, uh jeg synes det er svært at vælge :) Åh for pokker, det er surt med de snegle og riddersporerne, jeg frygter den dag de dumme snegle for alvor flytter ind her, det kommer jo nok desværre en dag. Knus AM

      Slet
  4. Hej Anne Mette.Skønne hvide blomster du viser..................og den smukke hvide prærielilje er et godt valg til X- faktor.
    Men synes da lige at du skal se mit nye indlæg kun med hvide blomster som jeg brugte lang tid på at finde frem..............er bare vild med hvide blomster.
    En hvid riddersporer er også på min ønskeseddel.
    Og BBC Gardeners World er også en af mine favoritter.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
  5. Ja, det var ekstra vanskelig å velge i arkivet i dag....men hjertelige gjensyn :)
    Flott, og ikke helt vanlig løkplante! Jeg har bare blå, og de kommer trofast tilbake, ja.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja det er hyggeligt at kigge i arkivet, så tror vi på at det bliver dejligt når sommeren er tilbage.

      Slet
  6. Her var det mye flott! Men prærieløken var spesiell. Den havnet rett på ønskelisten :-). Ønsker deg en hyggelig kveld og lykke til!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja, det er godt med en ønskeseddel :)

      Slet

Jeg bliver super glad for en hilsen fra dig!

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...