Sider

søndag den 21. december 2014

Glædelig jul

Så er det tiden til at sige 'Glædelig jul', efteråret og december er fløjet afsted, bl.a. fordi en her i husstanden nu har levet et halvt århundrede (- og det er ikke mig). Heldigvis er han med på at tage et halvt århundrede mere, med både have og det donky work den bringer. 

Men først. En lille alf prikkede mig på skulderen d. 12 og fortalte at det mest fantastiske julepynt var præmie i Havefolkets julekonkurrence.  



Og jeg var så heldig at der var tre præmier den dag, så jeg nåede at finde nissen i tide. Igen må jeg konstatere at der bor en lille hippi i maven på mig, jeg er sikker på at det kommer til at pynte hos mig fra jul til påske - og fra påske til jul.

Vi var i det vestjyske for at fejre den runde dag og fik passet programmet ind, så vi kunne tage et smut til Remmerstrandvej og besøge LoPe til julemarked. Hold nu op, sikke en oplevelse, det er bestemt ikke sidste gang. Det endte med at vores egne julegaver blev købt der.


- og de kom straks i brug i hjemme. Det smukke, smukke hortensia træ er købt hos Flowerliving


Troldetræet her er også fra Flowerliving. Det inspirerede mig til at få lavet et lille nisse-/trolde landskab. 


De små mine nisser, juletræer osv er købt for nogle år siden på Haveselskabet julemarked. Den lille 'vintage' Morris Mini er fundet i Michaels gemmer og ideen med juletræet er fundet på Instagram.


Men nu skal der jo ikke gå jul i det hele, så lige et billede af en stinkende nyserod, der er tæt på at springe ud (desværre står den lige under et fuglekasse)


Til sidst en smuk december morgen, dem er der heldigvis en del af, hvor det så desværre trækker gråt i løbet af dagen.


Juletræet i Storåen i Holstebro


Glædelig jul 

17 kommentarer:

  1. Hej Sikke nogle fine opstillinger, du har lavet. Der ser rigtig godt ud. Også glædelig jul til dig og din familie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birgitte, for både ros og ønsker, håber I får en dejlig jul

      Slet
  2. Hej Anne Mette
    Dejligt med et indlæg fra dig, tillykke med gevinsten, det var lige noget for dig, godt du fandt nissen.
    Hvis du har lyst til at kigge ind til mig, kan du se solopgangsbilleder fra Samsø i dag, det var en dejlig morgen, men det var så også det.
    Du kan tro, der bliver mange rhodoer i blomst til foråret, det bugner med knopper, så jeg forventer at se både dig og fødselaren. Hils og ønske tillykke - dejligt at høre, at I fejrede den i Vestjylland, sådan skal det være.
    Rigtig god jul til jer begge
    Stort knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er vild med dem :) De er så smukke de solopgange, jeg kan ikke se dem lige så 'frit' som du kan på Samsø, men jeg nyder dem. Nedgange har der også været nogle smukke af. Har lige kigget hos dig og lagt en hilsen :)
      Knus Anne Mette

      Slet
  3. Tillykke med den skønne gevinst, de er bare skønne. Også et skønt nisselandskab du har kreeret.
    Ønsker dig og din halvtredsårige husbond en rigtig glædelig jul. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er så glad for gevinsten, lige mig :) Tak for rosen, jeg havde en fest, som Michael så også deltog i, da han skulle finde den gamle Morris :) Også rigtig glædelig jul til dig og dine :)

      Slet
  4. Hvor er dit nissetroldelandskab fantastisk, Anne Mette! Rigtig glædelig jul til dig her fra.
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Birgitte, jeg havde en fest med at lave den :) Glædelig jul til dig også, mon ikke vi løber på hinanden engang i 2015, det håber jeg.

      Slet
  5. Meget fint og anderledes nisselandskab, det er vel nok flot!
    Glædelig jul til dig og den "runde" gemal.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Ulla og tak i lige måde, håber I får en god jul

      Slet
  6. Hej Annemette.Flot nisselandskab du har lavet.........................og dine indkøb hos Lope er bare skønne..Har læst en del om den skønne butik.
    Også et tillykke med gemalens runde dag.
    Nyserod viser jeg også.........................en dejlig plante på denne årstid.
    Rigtig god jul til dig og dine Juleknus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Jette med både det og det andet. LoPe er virkelig et besøg værd, hvis man er i nærheden (og hun har åbent). Ja nyserod er skøn lige nu, jeg havde en masse selvsåede som nu, omsider, er vokset stor. Knus tilbage.

      Slet
  7. Jeg elsker dit lille nissejule landskab

    SvarSlet
  8. Kære Anne Mette.

    Tillykke med din skønne gevinst. Tænk, jeg har aldrig nogensinde kunnet finde de nisser.

    Skønne sager du har hjembragt fra LoPe, som jeg også varmt vil anbefale et besøg hos. Hun laver de dejligste ting og jeg er især forliebt i hendes keramik med meningsfyldte tekster på. Hvor var det godt, at du fik muligheden for at blive fristet og for at købe, da I var på besøg i det jyske.

    Hjertelig tillykke til gemalen med den runde dag. Håber han blev godt og grundigt forkælet og begavet på dagen.

    Sender jer begge de varmeste ønsker om en rigtig dejlig jul, samt et lyst, lykkeligt og bekymringsfrit 2015. Gerne et med masser af blomster og haveoplevelser.

    Knus og de kærligste tanker


    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tante

      Tak for alle lykønskninger, Michael havde et par skønne dage, hvor han mest af alt blev begavet med noget så kostbart som tid og ro til at være sammen med familien, lidt af gangen, det var en god måde for ham at blive fejret.

      LoPe slog benene væk under mig, eller os, skal jeg skrive. Vi kunne have købt det hele, men begrænsede os så godt som muligt - dog var der en skøn, grøn (min absolut yndlingsfarve) med teksten 'nærvær' som jeg fortryder ikke kom med hjem. Men vi kommer jo derover igen, det ved vi.
      Sender de bedste ønsker for julen og 2015 til Mors også - knus Anne Mette

      Slet
  9. Nej altså det er helt glippet for mig at du har lavet et indlæg her - undskyld og alt for sent glædelig bagjul søde Anne Mette.
    Det er nogle dejlige ting du viser her - gevinsten fra HAVEFOLKET er super sød, men det er altså også dit nisselandskab - helt uimodståeligt med bilen og træ på taget og de skønne små figurer:-)
    Julegaverne til jer selv er også skønne især lysestagerne.
    Nyserod er så smuk nu og jeg har jo som bekendt to som er blevet flotte og store - jeg tænker på dig hver gang jeg ser dem:-)
    Nu hvor jeg er så sent på den her skynder jeg mig med et ønske om et rigtig godt nytår til jer begge.

    SvarSlet

Jeg bliver super glad for en hilsen fra dig!

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...