Sider

fredag den 3. oktober 2014

Banker rusten af....


Også i dag forhindrer skyerne solen i at bryde igennem her ca. midt på Sjælland. Det er godt nok mildt, men nu vælger jeg at forsøge mig med et lille indlæg, om jeg mon kan huske det. Billederne er fra de sidste par uger.

Jeg synes græsserne er utrolig flotte i år, min yndling i egen have er denne, Elefantgræs - Miscanthus sinensis ’Malepartus’



Det er farligt at bruge ordet 'yndling', det dækker efterhånden de fleste planter i vores have, men skal jeg komme med en som har taget mig med storm, så er det denne Hamp-Stokrose/Althaea cannabina, som er noget så yndig med sine små blomster. Og de blomstrer meget, meget længe - topkarakter hos mig.


Og en, der har vokset sig større i år Walisisk Seline/Selinum tenuifolium sammen med Purpursolhat/Echinacea 'Magnus'. 


Hele sommeren går jeg og kigger på denne aster, tænker, ah, står de nu rigtigt, men så springer de ud, Aster ericoides 'Pink Star' - og så står de jo lige der hvor de skal.



Man kan da heller ikke sætte rionet op uden at BZ'erne straks er der...


...og det er ekstra bekvemt lige at kunne tage et lille bad efterfølgende (se ham til højre,  han er meget våd). Nabo katten har præsteret at gå ovenpå hækken for at kommer derhen. Men så var det at han så mit ansigt i vinduet, væk var han. Jeg gør ham ikke noget, han ved bare godt at han ikke er så populær, når han jagter mine småfugle. De var jo i øvrigt langt væk, da han fik sig listet tæt nok på. 

Og så er der jo lige ham her, Frede, han må lige med...



Vi har fået en ny beboer i haven i sensommeren. Det virker som om hr. pindsvin har accepteret os, huset med mad/vand og har slået sig ned for vinteren. 


Hund og pindsvin er ikke altid en god kombination, men det finder vi ud af at løse i mørket. Frede er mest af alt bange for hr. pindsvin, der siger mærkelige lyde. Så han får en snor på og luftet et andet sted, så freden er sikret.


14 kommentarer:

  1. Fine billeder både af dyr og planter. Pindsvinet er sådan en hyggelig fætter at få besøg af, men ærgerligt at den er så sky.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marie, måske er det fordi de netop er så sky at vi fascineres.

      Slet
  2. Dejligt med et indlæg fra dig :) Schippo gør voldsomt, når den møder et pindsvin, heldigvis er de her mest op natten, ellers ser vi kun deres efterladenskaber, så jeg ved, de er her.
    Græsserne er skønne, ikke til at undvære. Hampstokrosen kender jeg ikke. Asters tja - de breder sig invasivt hos mig, gør dine ikke det? Hyggeligt med alle fuglene.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Pindsvinene har jo også lidt mere plads at boltre sig på hos jer, men her er den nu også kun fremme om natten, gode tegn har læst, så har den det godt.
      Vi er meget glad for vores asters, vi har en enkelt som gerne vil brede sig lidt i omkreds, men ikke overvældende. Vi har to ericoides, de fylder mest i toppen, dem er vi rigtigt glade for, med de små blomster. Mange skriver jo også at høstanemoner kan være en pinsel, det er de ikke her, her skal vi nærmest passe på at de ikke forsvinder.
      Knus Anne Mette

      Slet
  3. Dejligt indlæg, Anne Mette - både græsserne og fuglene er skønne og ja, pindsvin ikke til at undvære, men vi ser dem sjældent her, kun deres efterladenskaber.
    God weekend. Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla. Nej, vi skal jo helst heller ikke se pindsvinen, men vi kan se den spiser, dejligt :)
      Også god weekend til dig - knus Anne Mette

      Slet
  4. Bella Cugina.

    Tusind tak for nogle meget smukke stemningsbilleder. Hvor ser der dog dejligt ud hos jer.

    Her er Hamp stokrosen også en favorit. Den blomstrer i een uendelighed. Vores plejer at være lyserød men iår blev den sartgul. Mon den har fået for meget hamp?

    Denn walisiske seline er også helt vidunderlig, men desværre ikke så vinterhårdfør her hos os.

    Frede? Han er bare for lækker:o) <3 <3 <3

    Hils.

    Knus og kærlige tanker

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine søde, kære. Hvor sjovt med Hampstokrosen, den er garanteret også noget så fin i sart gul, jeg ville elske den i alle farver tror jeg :) Gad vist om man kunne krydse med en lysegul almindelig stokrose, hm, tænke tænke :) Selinen plantede jeg, vist nok, sidste år, så nu må vi se hvad vinteren bringer.
      Knus tilbage til Mors <3

      Slet
  5. Hej Anne Mette.Dejligt at du er på bloggen igen.Og dejlige billeder af dine græsser.................som jeg kan læse at vi er rigtig mange der er blevet hug på.
    Og den fine storkenæb jeg fik af dig er blevet plantet ud i mit sydbed.................vil tænke på dig når den blomstre.Viser den i morgen.
    Har kun en asters..............og den står i stenhaven ved drivhuset.Og breder sig ikke så meget............men lyser dejligt op.

    Sød hund du har fået.............og pindsvin er det mange år siden vi har set her.
    Rigtig god weekend Knus Jertte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette, nu må se om jeg ikke kan få skrevet lidt igen. Spændende med dit nye bed, jeg må ind og kigge senere. Det bliver vist havevejr i dag, solen skinner skønt.
      Knus tilbage

      Slet
  6. Det er dejligt at du pipper her så vi kan se dine dejligheder både blandt dyr og planter. Tak for sidst, det var hyggeligt at ses:))
    Hvor er den sød, den hamp stokrose. Jeg har en Seline som har lyserøde skærme, den er også vokset flot i år. Din aster er også fin. Hvis det var den som du havde med i Lyngby, så er det ikke samme som min - den hedder 'Asran'.
    Ham Frede er en charmetrold og jeg forstår godt at han ikke er meget for pindsvinet.

    SvarSlet
  7. Tak i lige måde, ja, nu må vi se om ikke det kan blive til lidt her i efterår og vintertiden. Nej, det var ikke denne her asters, det er ikke til at se på billedet, men denne her har små blomster og er slet ikke så 'voldsom'. Så er min nok også en Asran. Det går ikke 100% godt med det pindsvin, men det må jeg lige vende tilbage med :)

    SvarSlet
  8. Så heldig du er som har pinnsvin i hagen! Det ønsker jeg meg også :)

    Ha en god dag!

    SvarSlet
  9. Så skønt og smukt med liv i haven på alle planer........og græsserne er fantastiske i efterårslyset - det må jeg give dig ret i........de er for lækre ;0)

    SvarSlet

Jeg bliver super glad for en hilsen fra dig!

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...