Sider

onsdag den 11. september 2013

Sol, sol, sol...høst...efterår...?

Jeg har forsøgt at fortælle dem at jeg ikke er helt klar, de hedder høst-anemoner, jeg er ikke færdig med sommeren. 


Men de lyttede ikke - og nu, hvor de står der og viser sig frem.....
  

...ja, så skulle man jo være et skarn....(lidt svært at fotografere dem i høj sol, der er de bare skønnest i vores have). Faktisk er jeg også ret taknemmelig, for netop de bede, hvor de trives, de ligger mod syd og har været en ørken badet i sol hele sommeren, så jeg havde frygtet lidt for deres trivsel. 


Nicotiana 'Marshmallow' har blomstret siden starten af juni og bliver ved, det er bestemt en sommerven, der er kommet for at blive her i haven, (inspirationen Claus Dalby).


I år blomstrer vores staudeclematis for alvor - den har den herligste duft. Den er købt hos Kirsten og er fra hendes hånd, så den hedder vist Kirsten. Oprindelig ville hun lukke, men det ser ud til at hun stadig har åbent.


Purpursolhattene i vores have mod syd er visnet helt ned, de har ikke klaret tørken, men dem, der står mod nord og dermed i skygge af huset mv. i middagssolen, de har det rigtigt godt. Præcis disse ovenfor får faktisk kun morgensol, om aftenen står de i skyggen af en (meget) stor buksbom


- og det er så den man kan ane her, den er ikke klippet i år, da desværre var præcis her solsorten valgte at bygge rede. Første unge døde desværre, så det trak ud og må udsættes til næste år.


Til slut - de sidste ferskner på vores fersken træ. Der er sent modne i år og det var desværre hårdt ved dem, da det blæste så voldsomt den anden dag. Men der har været mange i år.



24 kommentarer:

  1. Hej Anne Mette
    Nej - her er jeg heller ikke klar til efterår endnu. Men dine høstanemoner er da ikke til at stå for, er det pileurt de er i selskab med . Dine ferskner ser lækre ud, lige til at sætte tænderne i ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, vel Heidi, alt for tidligt. Ja, det er pileurt, det er en bid fra en privat stand på et marked, jeg mener der var en seddel med 'Rosea' hæftet på. Jeg lover dig, de smager skønt, de ferskner :)

      Slet
  2. Mums for nogle lækre ferskner :-) Og jeg er som du overhovedet heller ikke klar til efterår men dine billeder af h***anemoner er bare skønne, og stråler af sensommer, meget bedre ord, ikke :-) Staudeclematissen har jeg magen til, men jeg havde ikke bemærket at den duftede. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. De er lækre, som i vores andet yndlings land, Hanne. Du må ud og dufte, den er ikke overvældende på lang afstand, men tæt på, så er der power :)

      Slet
  3. "Spirblomsterne" er da helt bedårende sammen med dine høstanemoner!God sammensætnig.
    God aften!

    SvarSlet
  4. Mmmm et ferskentræ, det gad jeg altså også godt at ha' men jeg tror nu at jeg har nok træer på min lille matrikel.

    Det er lidt underligt, men jeg tror faktisk at jeg er klar til at gå vinteren i møde nu (eller ihvertfald, når jeg har fået smidt de sidste løg i jorden :-)

    Måske lyder dette - om end, endnu mere undeligt - men jeg glæder mig lidt til at sidde inde mens regnen rusker udenfor og sidde i min store varme sofa og planlægge næste års have.

    ...Ved dog også at jeg kommer til at ta' netop disse ord i mig igen, engang til februar :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal også væbne dig med tålmodighed, Karina - vores fersken er plantet af husets tidligere beboere, der aldrig selv fik et udbytte. Men nøj, de smager. Åh nej, nævn ikke februar.....:)

      Slet
  5. Skønne, skønne ferskner lækkert!

    Nej høstanemonerne er ikke sådan at slå ud. Det er også snart de eneste, der står i mit sydvendte staudebed. Jamen de sprang jo også ud i juli, så sensommeranemoner er da et fint ord, det er købt!

    SvarSlet
  6. Flotte høstanemoner, og du har held med de hvide, kan jeg se, det har jeg ikke. Det må være lækkert med et ferskentræ, det ser det i hvert fald ud til :)
    Din staudeclematis ser rigtig fin ud og med duft, det kan vi lide.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, duft er dejlig, når ikke det bliver alt for overvældende, synes jeg :)

      Slet
  7. Hej Anne Mette.Jeg tror altid det er lidt vemodigt at sige farvel til sommeren.Mine høstanemoner er næsten færdige......og de står også op ad en sydmur.
    Smukke solhatte du viser.....og dine ferskner ville jeg også gerne have i mit drivhus.
    Bruger tiden lige nu til at anlægge et nyt bed bag vores drivhus.
    Mangler lige lidt planter endnu.....men håber jeg finder nogle i Lyngby d.22.Ses vi der? det var bare så hyggeligt i foråret med alle de bloggere der mødtes der.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg prøver lige at se, om der er stemning for at lave et 'træfpunkt' - og så skal jeg ind og se dine nye bede, glæder mig :)

      Slet
  8. Nej, efteråret kan gerne vente lidt endnu. Sikke mange dejlige sensommerblomster du har ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana, ja, lad os spole frem til april :)

      Slet
  9. Glæder mig over beretninger der viser, at Solhat ikke behøver SÅ meget sol for at gro :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Her går det i hvert fald - jeg er hysterisk med at give dem plads i foråret, det den eneste special behandling de får :)

      Slet
  10. Hvor er dine høst-anemoner dog smukke.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, de trives godt og er ikke for voldsomme :)

      Slet
  11. Så mye lekkert som blomstrer i solskinnet hos deg. Fortsatt sommerstemning. Bildene av høstanemonene var himmelsk vakre. For et nydelig lys du har fanget der.

    SvarSlet
  12. Smukt med dit hav af høstanemone søde Anne Mette....og nej jeg er endnu heller ikke helt klar til at slippe sommeren....men det er jo nok den vej det går. Hvor er din Marshmallow super lækker :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Dorthe. Marshmallow er helt klart kommet for at blive en fast beboer, jeg skal bare lige huske at 'nippe' i foråret, så bliver det endnu bedre :)

      Slet

Jeg bliver super glad for en hilsen fra dig!

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...