Sider

tirsdag den 27. august 2013

Når en elsket blonde flækker, så er det godt at blive inspireret....

Og det blev jeg, for et par måneder siden da jeg gik rundt og sørgede over at en af mine helt nye (næsten) blondekrukker var væltet og gået i stykker. Dem havde jeg ønsket mig meget, meget længe. 

Jeg er ikke på Facebook (jeg kan ikke huske hvilket princip, det er jeg skal henvise til), men det er Michael, så han er medlem af alle de grupper, som jeg ellers ville være - så meget for det princip.... En aften, mens jeg stadig ømmede mig, viste ham mig nogle billeder fra Marie-Louise/MP-Havedesigns facebook og bad mig om at gå i gang....



Hmm, ja, jeg havde sådan set også en skåret IKEA potte stående, der passede præcis til 'projektet' og en masse husløg rundt om, så her er mit bud. Der er et par af planterne, der nok ikke klarer vinteren, men dem har vi jo så nydt sommeren igennem, hvor også en del af husløgene har blomstret, så de er nu skiftet ud....uh, er lidt grænseoverskridende for mig at vise min version frem....


 - der er lang, laaaang vej til de billeder jeg henviser til, men dette er da et skridt på vejen og jeg kan stadig nyde mine krukkede blonder.


Nu må vi se, hvordan det udvikler sig, der er faktisk gået lidt sport i at gå og finde små planter, der kan passe ind i billedet. Jeg modtager hjertens gerne input til forbedringer, bare sig til, hvis du har lyst....

lørdag den 24. august 2013

Mrs og Mr. Eucomis - og så er der jo rekorden....

For nogle måneder siden faldt jeg totalt og inderligt for Eucomis familien og var så heldig at sikre mig præcis en Eucomis "Sparkling Burgundy", som var den jeg ønskede mig allermest. For ikke så mange dage siden havde Kirsten/Thyboesminde Eucomis Biocolor på hylderne og - helt tilfældigt - var der jo også noget andet som vi simpelthen ikke kunne undvære. Så afsted med en lille ordre. 


Fru Eucomis pjuskede lige lidt med sit hår efter ankomsten, men er nu uhyre velplejet, hun er sådan lidt kortere en sin mand og har en utrolig velplejet 'paryk', der altid bare sidder perfekt. Tøjet sidder også som det skal, man kan vel nærmest kalde det en Chanel-inspireret dragt.


Hr. Eucomis, ja han kunne måske godt lære lidt af fruen i forhold til at dække de bare pletter (men sådan er det jo..host), håret er kort, det blegner lidt i toppen og han er sådan liiige en smule langsommere. MEN smuk, det er han, ingen tvivl om det!


Nok om det, vi har fået et par nye roser, her 'Twice in a blue moon', smuk og dejligt duft - synes vi.


Og 'Blue for you' - den synes jeg er utrolig svær at fange med kameraet, den smuk både inden den springer ud og når den er nærmest visnet væk.


Så var der det med rekorden - for Anne har jo ret, 2 indlæg på en dag er jo ikke en rekord. Så min rekord at jeg har samlet en hel balje ukrudt. Det gør jeg nu indimellem, rekorden er at det er i baljen og ikke på stierne, for jeg har ingen til at rydde op efter mig i dag. Det er da også en slags rekord....

Ha' en dejlig lørdag aften.


Lørdagsdug...

Det kan godt være at det var lørdag og at klokken kun var 6, men vores lille hund, Frede, var stadig lige så sulten som han er på hverdagene. Så i weekenden er det for det meste mig, der giver ham morgenmad og klarer morgenturen i haven. Turen var kølig, men smuk i dag, synes jeg - så her er et par billeder.





Til jer, der måtte læse med - god lørdag. Jeg håber at slå en rekord i dag og lave endnu et indlæg senere.....



tirsdag den 20. august 2013

Det er så yndigt at følges ad - stort tillykke til Hanne og Michael

Kære Hanne og Michael

Hjertelig tillykke med jeres sølvbryllupsdag, jeg håber I får en god og hyggelig dag. Jeg vil ønske jer tillykke med et par collager fra min have, fyldt med Hannes yndlings farver og med blomster, jeg ved hun holder af. 

Her kommer først de lyserøde blomster....

Lathyrus, Filipendula 'Venusta', Phlox, Astrantia, Nicotiana 'Marshmallow', Lythrum 'Blush', Lavatera/Mamelukærmebusk
Så kommer vi til de orange, Hanne jo også holder meget af...

Echinacea 'Marmelade', Helenuim - som jeg faktisk har fået af Hanne, Hemerocallis, Tulipaner og igen Hemerocallis 
....og til sidst, men ikke mindst, de gule

Solsikke, sået af vores fugle, Hemerocallis, Flavum glaucum, Phlomis og til sidst gule Calibrachoa superbells

- og jeg er godt klar over at I ikke ser dette her i dag, jeg forventer ingenting retur fra jer :)

Til dem der ellers måtte læse dette her, så er det billeder fra vores have gennem de sidste måneder, nogle steder mangler der et navn, sig til hvis jeg skal finde det. Og ellers, lad os skåle og råbe hurra for Hanne og Michael (og deres to skønne piger)




torsdag den 15. august 2013

Har du husket....

...at det er på lørdag, d. 17. august at Susan - My loving home and garden holder åben have? Og har du husket at deltage i hendes fantastiske give-awayJeg kan virkelig anbefale at deltage, for det er simpelthen de skønneste sommerfugle, smukt kreeret af Susans mor, Annette, ASBronzeArt


Jeg drømte længe om at få nogle til min have, lige siden jeg så dem på Susans blog første gang. Men det lykkedes aldrig at finde tiden til at besøge Viborg, fordi familien bor andre steder i Jylland. 


Men nu fik jeg så muligheden for købe tre til vores have takket være Annettes hjælpsomhed - og vi er begge super, super glade for dem, de er SÅ smukke. Lige nu står de på en pind i en krukke, men de skal sættes i en sten, snarest muligt - jeg skal blot liiige.....

For sommeren er løbet afsted for mig uden ret meget blog, jeg får ikke læst, jeg får ikke skrevet - og jeg får ikke kommenteret, jeg håber at jeg får taget revanche på et tidspunkt. Men jeg har da taget nogle billeder undervejs, så mon ikke de kommer på senere på året, her kommer lige et par aktuelle, lyserøde.

Laurentia 'Avant-Garde Pink'
Allium ('Sugar Melt', tror jeg)
Monarda 'Fishes' - og en væltet violfrøstjerne

Til sidst et billede af baghjulet på Michaels cykel - temmelig afslørende..... På nordsiden af vores hus gror violfrøstjerner nærmest som ukrudt. Skønt, skønt ukrudt....

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...