Sider

mandag den 8. juli 2013

Der er en duft af jeg ved ikke hvad....

Ærteblomsterne er simpelthen en af sommerens højdepunkter for mig og jeg elsker at man skal plukke blomsterne, noget jeg ellers har svært ved.


Mandag morgens høst - Erewhon, Lady Grisel Hamilton og Janet Scott. Duften er skøn og præcis kun så stærk at den kan tackles af de fleste - i hvert fald mig, der let får hovedpine af f.eks. hyacinternes duft.


Weekenden bød på årets portion af Eton mess, det er altid en stor fornøjelse, som bliver nydt af alle huset tre beboere.....

Her lidt billeder fra søndag aften, hvor jeg igen synes lyset var så fint i haven.


Queen of Sweden knop fanget mellem bl.a Rørblomst, Penstemon 'Husker red'. Ret 'shaken' billede, men det er i det bed, der huserer alfer fra Samsø, så... Og rosen har flere knopper, dette kig var bare så fint, synes jeg.


Ridderspore - jeg mener det er 'Astolat', men det er en af dem, der ikke er ført til protokol, endnu.


Astilbe 'America', tror jeg, men jeg er ikke helt sikker - heller ikke her. For dem har vi ikke været specielt heldige med, nu har vi fundet et enkelt flimreskygge krog, hvor denne trives.



Sedum Aizoon - som jeg har fået for et par år siden på plantemarkedet i Lyngby af en samler, som vi stod ved siden af. Hun havde købt sin engang i Østrig, fortalte hun. Det er hyggeligt at have historier om sine planter.


Vores Allium Hair går helt amok i år, de har aldrig været så mange og så fine.

Til sidst lige en lille sneak peak på hvad noget af vores weekend gik med.... 


Indimellem må en drøm bare udleves - mere om det senere....


27 kommentarer:

  1. Hej. Sikke nogle flotte bede du har, det ser meget sommerligt ud. Spændende hvad det sidste billede er, jeg kan slet ikke gætte det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Birgitte. - det er skønt at det er sommer :)

      Slet
  2. Lækkert at se du har kastet dig ud i en Nørby drøm.. glæder mig til at se det realiseret i haven ;-)

    SvarSlet
  3. Hej Anne Mette.Smukke bede du viser.Er især vild med dine dejlige astilbe......de er da bare flotte.
    Har også selv lige været ude og plukke en dejlig buket af mine lathyrus.
    Skal af sted til London på onsdag.....til Hampton Court Flower Show........hvem tror du lige der glæder sig.
    Har også lige vist min Queen of Sweden i mit nye indlæg,satte den i en krukke sidste år.Rigtig god uge til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette - og god tur til London!

      Slet
  4. Et rigtig fint alfefoto! Åh hvor jeg savner Ærteblomster i år...

    Hjerteligst

    SvarSlet
  5. Det er godt at du ikke har svært ved at plukke ærteblomsterne for de belønner os for det:-)
    Det ser ud til at du har haft en hyggelig weekend med et drømmeprojekt, måske? Og med lækker dessert ser det også ud til...
    Den Astilbe er virkelig smuk i sin lilla farve. Og ja det er rart med planter som har en historie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth :) Jep, drømmeprojekt - mon du også har været i gang?

      Slet
  6. Jamen, er det ikke bare en skøn tid lige nu!?! Der er så meget fint i haverne. Det er dejlige billeder du viser!

    SvarSlet
  7. Ai, hvor det blomstrer med mange skjønnheter nå. Kjenner formelig den deilige duften av erteblomstene dine:) Mine er ikke i blomst ennå. Venter med lengsel. Nyt sommerdagene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde, Jannibele - ja, det er en skøn duft :)

      Slet
  8. Ærteblomsteduft! Ahhh !!- desværre er vores lathyrus stort set gået i vasken i år. Dejligt frodige sommerbilleder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, hvor ærgerligt. Jeg kan kun gro dem på en måde, med start udenfor i marts. Alt forspiring indendørs går i fisk for mig :)

      Slet
  9. Ærteblomster er skønne og dufter dejlig. Jeg fik desværre ikke sået nogen i år.
    Gode billeder.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, nogle gange har man så meget andet at tænke på. Tak :)

      Slet
  10. Ærteblomster åhhh... jeg bliver helt misundelig, vores er først rigtigt begyndt at gro nu. Smukke stemnings fyldte billeder, og desserten ser også rigtig god ud. Er det noget glasfiber noget mit øje skuer ??? ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så har du nok blomster lidt længere end jeg har, Heidi :) Tak for de søde ord - nhjaa, du er ikke helt på rette spor :)

      Slet
  11. ... ej, hvor fint hos dig lige nu - jeg er vild med både ærteblomsterne og især den smukke astilbe. Er den virkelig så lyslilla som billedet viser? Wauw.

    Spændende med belægningsstenen fra Nørby, glæder mig til at se mere.

    knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla - for lige at være 110% så tjekkede jeg Astilben da drivhuset skulle åbnes og farven er helt korrekt. Den er netop sprunget ud og står i det man måske kan kan kalde fuld flimreskygge, så den holder farven ret fint.

      Slet
  12. Mums, sådan en gang Eton Mess fik vi også her til aften - det er en herlig dessert med friskplukkede jordbær.

    Allium hair ser bare så skøn og anderledes ud - det må være noget af en show-stopper :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altså godt, for mig er det den bedste måde at få jordbær, men vi forsøger at holde et på en gang pr sommer :) Ja, Hair er altså sød, ekstra sød i år :)

      Slet
  13. Skønne billede, du har mange lækre lathyrus kan jeg se. Jeg kunne også godt lige få øje på et par alfer. Håber de passer godt på dig og blomsterne :)
    Jeg venter spændt på fortsættelsen af sidste billede og hvad I har bedrevet i weekenden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lisbeth - de passer godt på herovre, jeg sendte dog lige en til Zep med lidt Lathyrus duft, men der er jo også alfer hos hende :) Det er blevet fint - synes vi i hvert fald :)

      Slet
  14. ....og hvad kan man andet end at drømme efter en tur gennem dine velkomponerede bede søde Anne Mette----akkompagneret af duften af ærteblomst. Jeg er spændt på at høre og ikke mindst se mere af den flig du rækker os ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Jeg bliver super glad for en hilsen fra dig!

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...