Sider

onsdag den 29. maj 2013

En gave - et bed - et indkøb

 Se hvad posten bragte mig i dag, til min store overraskelse....


....smukke overraskelser som disse er altid velkomne i min postkasse. Postulak, der kan afløse den ødelæggende vilde stornæb, som nu er væk (håber vi, der vil blive holdt øje og intet er gemt i krukker eller noget, jeg har lyttet til jer alle)


Pakken kom fra min Høneballe(pylre)mor på Samsø. TAK, søde, søde Lisbeth! 


Hvis nogen undrer sig over at jeg kalder Lisbeth sådan, så er det fordi hun er så god til at fine solskins billeder og små alfer, måske endda en fe til mig, når jeg er lidt trist. Det sætter jeg stor pris på.

Nå, nu kaster jeg mig ud i noget nyt og viser et helt bed frem, med ukrudt und alles.


Bedet er foran vores hus, mod nord, men det får nu en del sol fra alle hjørner. Et bed, som vi har rodet meget rundt med at få til at fungere, det gør det - måske - nu. Hvis altså vi kan tøjre sommeranemonerne, som I kan se er de mere end gro-villige, men de kan altså fjernes, er vores erfaring, hvis man er over dem. Og det er under alle omstændigheder pænere end det ukrudt, der havde en tendens til at samle sig præcis der, hvor de står.


Lige nu er de fleste tulipaner færdige og allium 'Mount Everest' kommer senere end de lilla, de lave, allium karataviense (måske 'ivory queen') er dog godt i gang. Om et minut blomstrer Trollius 'Alabaster' og lysegule akelejer. Hosta og Lodden løvefod fylder efterhånden godt, kæmpe skælhoved lige så. Senere kommer hvide Anisisop og hvide purupursolhat. Lidt senere igen Sankhansurt. Derudover er der diverse løg, primula, et par små dagliljer mv. Bedet kæmper lidt med om det skal være hvidt eller måneskins-farvet, men det er meget rammende for resten af haven. Der er altid lige mindst en god grund til ikke at følge farvekoden 100%.


Til sidst et billede af et af forårets indkøb, som ankom i går. Jeg er dybt forelsket, Lathyrus Vernus, baby lyserød.....Men det var faktisk et tilfælde at jeg fandt frem til den, en historie om TV2 fri og havemagasinet fra BBC. Det kræver et selvstændigt indlæg.

Jeg må se om jeg ikke kan få lavet et indslag om de fantastisk gode planteskoler på nettet, som jeg har handlet hos i dette forår, hvor jeg har jeg givet selv lov til at veksle et aktieudbytte til planter. Dejligt.

16 kommentarer:

  1. Jeg sender gerne solskinsbilleder, alfer og planter til den søde Cugina, de skal nok gro livligt hos dig.
    Dit bed ser så fint ud. Hvis du kapper hovederne af sommeranemonerne, når de er visnet ned, breder de sig ikke så meget. Det gjorde jeg for år tilbage, der var aldrig andet end de samme, så holdt jeg op med det og vips er der anemoner næsten over alt, men det må der gerne hos mig, jeg har plads nok og søde er de jo.
    Du har ret i, at Trollius Alabaster blomstrer om et minut, det gør mine også.
    Det er nok ikke i det bed, at portulakken skal bo. Lathyrus Vernus er så fin, jeg glæder mig til at høre om de planteskoler, du har handlet hos.
    Knus fra Høne(balle)pylremor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er taknemmelig for det hele, Lisbeth, det ved du. Ja, jeg klipper løs og vi har nogenlunde styr på dem, fordelen er jo også at de ofte blomstrer igen så. I glæden over at ukrudtet var væk, fik de bare lov at fylde lidt rigeligt ;) Det her bed er forhaven, ved carporten, portulakken skal om i den 'rigtige' have, ved vores terrasse, sammen med Lathyrus Vernus ;)

      Slet
  2. Sommeranemone er en køn, køn staude efter min mening, og her i haven breder den sig ikke specielt meget. Forhåbentligt viser du billeder af dit hvide/måneskinsbed henover sæsonen - din beskrivelse af det lyder, som om det fungerer godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig, Marie, dog var at kvæle hækken, men det er jo ikke svært at få has på igen.

      Slet
  3. Hej Anne Mette:Dejligt med uventede gaver.Jeg synes at sommeranemoner er så søde,og hos mig breder de sig ikke særligt meget.Jeg synes også at dit hvide bed ser godt ud.Godaften knus Jette

    SvarSlet
  4. Jamen så vil jeg finde en anden at give en stikling til! Dejligt med sådanne uventede gaver! Kan da godt forstå, at du blive glad!
    Den baby-lathyrus er da også bedårende...så må jeg holde øje med dit indlæg om spændende net-planteskoler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror du sagtens kan finde en anden, Bente - ellers har jeg såmænd nok et hjørne, hvor der kan være lidt mere, hvis du er nødt til at få noget ud, for at få noget nyt ind. Synes jeg det et sted :) Ja, den er fin, det kommer, det kommer - og er vist slet ikke så spændende ;)

      Slet
    2. Jeg har masser af vinca, og det hiver jeg op for den breder sig meget her! Den er knap så spændende.

      Slet
  5. Dejligt med uventede gaver. Jeg besøgte Lisbeth i lørdags og var så heldig at få et stykke portulak, den er bare så sød.
    Sikke et dejligt hvidt bed, det ser godt ud.
    Lad os endelig høre om dine netplanteskoler, det kan jo være de har noget man slet ikke kan undvære.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Lisbeth er sød og gavmild. Skal nok få lavet, men bliv nu ikke skuffet :)

      Slet
  6. Skønt med den uventede gave - især sådan en smuksak, den kære Lisbeth er altid så gavmild ;o)
    Jeg er helt pjattet med dit hvide bed, selv med ukrudt und alles ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hun er god, hende Lisbeth. Tak for de søde ord, Heidi, godt at høre andre synes det ikke er helt i skoven :)

      Slet
  7. Det var en dejlig gave du fik fra Lisbeth og dejligt med opmuntring og betænksomhed:o)
    Hvid og måneskinsgul går heldigvis hånd i hånd og dit bed lyder smukt, det ser allerede skønt ud med sommeranemonerne. Jeg elsker sommeranemone, som gerne må brede sig her, men i mit bed er 4 pæne planter blevet til 1 og 2 halve i år, jeg har ellers gjort mit for at sprede frø sidste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det nemlig, Lisbeth :) Tak, uh, det var lidt grænseoverskridende at vise et helt billede, men det er jo gået ok.
      Men du skal da have nogle flere sommeranemoner og jeg ved, hvor du kan få dem! De her er der krudt i, forrige år gravede Michael et klump op og satte den bare lige ned i vores 'skov', i halvskygge ovenpå jorden, så kunne vi altid lige potte om. Det blev de aldrig og nu står så de så fint og blomstrer :) Fik du rosenskovmærke til at spire? Ellers er der så rigeligt, så du kan få af den også - det må vi lige finde ud af.

      Slet
  8. Altid dejligt med sådanne fine gaver. Mine sommeranmoner breder sig ikke så voldsomt, og der er vældig kønne. Sikke et skønt hvidt bed.
    Jeg har også en rosa lathyrus vernus.

    SvarSlet

Jeg bliver super glad for en hilsen fra dig!

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...