Utroligt nok. Det virkede også i år, så om nogle måneder håber jeg at det ser sådan her ud igen (7-9-13 og alt). Billedet er fra 2011, violfrøstjerne og ærteblomsten Erewhon. De er virkelig smukke sammen, men svære at fange helt præcist på et billede.
Jeg sår altid ærteblomster efter Isabella Smith metoden: Ærterne i blød i knapt et døgn, jord i nogle potter, der vandes igennem. Ærterne i. Pose over hovedet (altså på potten, ikke dit eget), klip et par huller - og så ud i et hjørne i køkkenhaven. Jeg sætter typisk flere af samme sort i en krukke, ellers skal man blot fordele i flere potter. Vi sætter dem derudover under en simpel drivbænk for at holde evt sne væk - og det var nødvendigt i år. Og det var med lidt, hmm, meget rystende hænder at vi tjekkede første gang for et par uger siden. Men som sagt, det gik godt - billede fra i dag, hvor der blev 'nippet'.
Til gengæld viser jeg så ikke lige mine indendørs reserver frem, for det er ikke en øvelse jeg behersker, ikke noget kønt syn, puha.
Jeg har handlet hos http://www.englishsweetpeas.co.uk/ siden 2010, de har mange fine og det er god kvalitet. Men efterhånden er det muligt at købe spændende sorter herhjemme også.
Behøver jeg sige at ærteblomster er en af mine absolutte favoritsommerblomster.....?
Ærteblomster kan vi slet ikke undvære, og dit match med violfrøstjernen virker overbevisende. Vi har både prøvet at så efter din metode og så direkte i en krukke, og så vidt jeg husker, virker begge dele nogenlunde hos os.
SvarSletI vinter var jeg også forbi en engelsk hjemmeside, hvor man kunne købe virkelig mange forskellige ærteblomster, det holdt hårdt ikke at gå shop-amok.
Ha' en skøn aften.
Kh Ulla
Tak Ulla. Og ja, der er naturligvis også metoden med at vente med så, til det kan ske direkte ude. Jeg skulle helt klart have ventet med dem, jeg såede inde....
SletJeg har også sået ærteblomster efter den metode, min succes var ikke så stor som jeres. Måske kommer de senere, der er kommet lidt op, så jeg håber stadig. Har lige haft nogen i vand, som skal sås i morgen.
SvarSletKh
Lisbeth
Det er da træls, Lisbeth. Skynder mig lige sige at vi såede dem midt i marts, hvornår gik du i gang?
SletJeg såede også i marts og satte en plastikpose over, men der er kun to planter endnu, så vidt jeg lige har set. Tjekkede i dag.
SletMed fare for at lyde lidt oversmart, det ved du jo godt at jeg ikke er, så tænker jeg, hvor du købt din frø-ærter? Jeg ved hvor meget jeg bøvlede med det før jeg købte fra det engelske firma. Nu spirer hvert eneste. Men der jo masser, der får gode resultater alligevel, så behøver jo ikke være det.
SletJeg har fået nogle frø forærende af Lise Lotte fra Påfuglens Hemmelighed. Jeg tror, hun har stor succes med at så alt muligt, det gør hun meget i, meget mere end mig. Det er sikkert uerfarenhed fra min side, jeg har ikke rigtig tid til alt det pilleri. Jeg går troligt i gang hvert år, fordi jeg savner haven, men når vi når her til, så kan jeg ikke nå det, for det kræver sin kvinde at nå rundt i hele haven :)
SletJeg er sikker på at nogle af dem nok skal dukke op, tålmodighed, har jeg lært ;)
SletÆrteblomsterne er bare ikke til at undvære Anne Mette.....jeg får et helt drømmende blik i øjnene bare ved tanken om den berusende duft :0) Jeg har efter hånden prøvet flere sorter men vender hvert år tilbage til Painted Lady der er sart lyserød og hvid.....så den er også sået og nippet ;0)
SvarSletKnus Dorthe
Ja, duften er også den der definere sommer allerbedst for mig - og man kan bare plukke og plukke. Skønt ;)
SletHej Anne Mette.Ja! ærteblomster kan jeg slet ikke undvære,Og mine er kommet fint op.Jeg har købt CD lathyrus for andet år,og det bliver rigtig flotte.
SvarSletGod aften til dig knus Jette
Jeg er sikker på at CDs (og mange andre frø) er ligeså gode. Mit problem er at vi bor for langt fra Bilka til lige at smutte forbi ret tit, så det blive mere her sidst på foråret og sommer. Så jeg må bruge nettet, og det vil Bilka jo ikke :)
SvarSletÆrteblomster er jo bare et must - jeg har ikke prøvet den metode du beskriver her, men i år satte jeg dem i overvintringsrummet i drivhuset i roottrainers. Og de er allerede ret store, så her trives de superfint. Og jeg får aldrig lagt dem i blød, men de kommer altså fint alligevel, måske en dag eller to senere, men jeg synes nu det går ret hurtigt.
SvarSletKnus
Trine
Nej lad endelig være med ændre noget der virker! Roottrainers har jeg aldrig helt fået til at virke, men prøver stædigt år for år ;)
SvarSlet