Sider

søndag den 28. april 2013

Mere held end forstand....

Utroligt nok. Det virkede også i år, så om nogle måneder håber jeg at det ser sådan her ud igen (7-9-13 og alt). Billedet er fra 2011, violfrøstjerne og ærteblomsten Erewhon. De er virkelig smukke sammen, men svære at fange helt præcist på et billede.



Jeg sår altid ærteblomster efter Isabella Smith metoden: Ærterne i blød i knapt et døgn, jord i nogle potter, der vandes igennem. Ærterne i. Pose over hovedet (altså på potten, ikke dit eget), klip et par huller - og så ud i et hjørne i køkkenhaven. Jeg sætter typisk flere af samme sort i en krukke, ellers skal man blot fordele i flere potter. Vi sætter dem derudover under en simpel drivbænk for at holde evt sne væk - og det var nødvendigt i år. Og det var med lidt, hmm, meget rystende hænder at vi tjekkede første gang for et par uger siden. Men som sagt, det gik godt - billede fra i dag, hvor der blev 'nippet'.


Til gengæld viser jeg så ikke lige mine indendørs reserver frem, for det er ikke en øvelse jeg behersker, ikke noget kønt syn, puha.

Jeg har handlet hos http://www.englishsweetpeas.co.uk/ siden 2010, de har mange fine og det er god kvalitet. Men efterhånden er det muligt at købe spændende sorter herhjemme også.

Behøver jeg sige at ærteblomster er en af mine absolutte favoritsommerblomster.....?

onsdag den 24. april 2013

Den første......

I dag er den første for mig for flere ting.......


Den første narcis er sprunget ud. Nogen (inkl. den ene halvdel af mig selv) synes nok den er en tand for gul i midten, men den skulle falme lige så stille. Den står i samme bed som Concerto og jeg kan godt lide de to sammen, så flere af dem næste år. Gult får mig altid til at sende Hanne en tanke.


Min søde mand købte mig en helleborus orientalis i dag, men nu har jeg så også talt om det i ret så mange dage. Starten på bunddækket er indledt, det næste må blive en fregnet, tror....


Som det sidste her, så genså jeg pludselig den italienske ingefær, arum italicum. Den er nærmest er skudt op af jorden, uden vi har set noget i vores (meget) lille 'skov'. Vi har ingen problemer ift spredning, vi skærer bærerne væk og nyder de fine blade, men det er plante man skal være opmærksom på, hvis man f.eks har børn.

mandag den 22. april 2013

Fugle akrobatik...og tulipaner

Fuglene kæmper stadig om at få en bid af fedtrullerne med insekter eller bær. Så længe de spiser af dem, er jeg blevet rådet til at servere dem. Så det gør jeg natuligvis og derudover får de den også den normale frøblanding og jeg nyder  deres øvelser, tænker at så får de også lidt motion.



De første tulipaner er sprunget ud, skønt.


Tulip (Kaufmanniana) Concerto


Tulipa (humilis) Odalisque

Chionodoxa luciliae Alba, snepryd

lørdag den 20. april 2013

Pssssssssffff.....

...hva' så, smukke, hva' ska' du i aften? Måske med på en date? Jeg er i hvert fald klar efter en lang vinterlur......



Vi har heldigvis flest vinbjergsnegle og senere agersnegle fra bondens marker. I det omfang de kan opføre sig pænt, dvs 99%, så lever vi lykkelig forening, men de kan dog blive forvist fra køkkenhaven, hvis de spiser for meget spinat. Det vil sige enten flyttet eller aflivet(agersneglene) på human vis

torsdag den 18. april 2013

En efter en......

....dukker de op af den mørke muld, hvor er det dejligt. Billederne er faktisk taget i går, så der er sikkert sket nyt. 



.....her er lungeurt, jeg tror det er Pulmonaria officinalis 'Sissinghurst White', men er ikke 100% sikker.....



...men fin er den, synes jeg.



Her er det en lyserød skilla, Scilla bifolia Rosea - med en vigtig og travl lille bi. 



Den hvide Løjtnansthjerte, Dicentra spectabilis 'Alba', der står i let skygge under æbletræet....




...og her den helt almindelige Dicentra spectabilis, der står i lidt dybere skygge (og som ikke er helt så gammel)




Åh, her er noget jeg glæder mig så meget til, en af havens pæoner. Dette er måske/måske ikke en Sea Shell, i hvert fald en der ligner.



Staudevalmue 'Patty´s Plum'



En røllikke? Nej, Jacobstige, Polemonium caeruleum naturligvis som Lisbeth siger og den er hvid



Dette er i hvert fald en Fingerbøl, Digitalis, men om det er en af staude- eller sommerversionerne, det ehmm. Jeg har i min 'børnebed' set flere af sidste års børn være klar til udplantning. Kommer tid....

Det var noget af det, der spirer - udover tulipaner, allium og andre forårsløg for hold da op, hvor de har tralvt.

onsdag den 17. april 2013

Som perler på en snor

Vi var ret heldige, sidste mandag, da jeg var med Michael på genbrugspladsen. For på hjemvejen var jeg lovet en smuttur på det plantecenter, der ligger lige på hjemvejen. Eller næsten på vejen. Som mange andre gartnere har også de haft svært ved at sælge forårets planter, så de havde et godt tilbud, primært på stedmoderblomster og hornvioler. Men mit blik fangede straks de hvide perlehyacinter/muscari, som jeg knus-elsker.


1 kasse 60,- og 2 kasser 100,- Umuligt at stå for!! Der er 18 potter i en kasse med mindst 8 løg i hver, så vi fik 36 potter for 100 kr. Billederne er fra i dag og ja, de hænger lidt, men hvor har vi dog nydt dem.


Senere ryger de (naturligvis) i jorden, alle mindst 288 løg ...pyha. Det er tidligere forsøgt med stor succes.


Og nu kommer der snart noget fra min have.....

fredag den 12. april 2013

På vej til at blive samler....

Det tror jeg faktisk at jeg kunne ende med at blive, for de små forårs-iris trives godt i vores jord og kommer igen år efter år. Det er ikke tilfældet alle steder, har jeg læst mig til.
Katharine Hodgkin
I år blomstrer de på ingen måde samtidigt derude, nogle (som Fru Hodgkin her) har blomstret i et par uger nu, andre er knapt kommet op.


Disse to, som jeg desvære ikke har det præcise navn på (og mailen er brudt sammen), er derimod lige dukket op. Andre steder er flere endnu kun ved at bryde igennem.


Der er allerede noteret flere nye sorter på ønskelistet til efteråret. For på en eller anden måde, har vundet mit hjerte.....

søndag den 7. april 2013

Blå - Blue - Blu - Bleu

Jeg faldt pladask for de blå blomster da vi i ugens løb var en tur i et plantecenter. Det er ellers normalt ikke den farve, jeg først kaster mig over. Men det er dejligt at blive inspireret til at prøve noget nyt.

I dag er det billederne, der taler......









Ønsker alle en dejlig søndag, her ser det - trods vejrudsigt - ud til at vi får lidt sol. Dejligt.

lørdag den 6. april 2013

Vis flaget i morgen, søndag 7.april

I dag svinger jeg mig væk fra havetemaet i min blog og opfodrer alle til at huske at det er i morgen, søndag, at Kræftens Bekæmpelse holder deres årlige landsindsamling og du kan stadig nå at melde dig som indsamler.


Michael er en del af teamet bag indsamlingen i Roskilde. Han er netop kørt afsted for at gøre materialet klar til indsamlerne. Jeg ved godt, at jeg nok først ser ham for alvor igen mandag. Det siger jeg ikke for at glorificere ham, jo jeg er stolt, meget endda - men det er jeg af alle, der deltager i frivillig hjælpearbejde, stort som småt.

For os begge, har det været naturligt at det Kræftens Bekæmpelse, fordi vi, som mange andre desværre, har haft det tæt inde på livet. Da Michael og jeg i sin tid mødte hinanden i maj 1999, nåede han lige at kende min far, før vi mistede ham i oktober. I maj 2000 mistede vi så desværre også min mor. Begge døde af kræft, der blev opdaget alt for sent.
Det er de to tætteste for os, men desværre kender vi alt for mange flere.

Tilbage til indsamlingen i morgen. Du kan stadig nå at melde dig som indsamler her, hvor du også elektronisk kan give et bidrag.


onsdag den 3. april 2013

Lopper og blonder fra det jyske...

Tak fordi I stadig har lyst til at læse med, det er jeg glad og taknemmelig for.

Nu gik det ikke længere. Frk. Solhat har jo vist os de fineste potter med blonder mange gange efterhånden og jeg har sukket hver eneste gang og tænkt, bare det var mine...misundelse er en grim ting, men nu har jeg et par stykker selv.

Primula Belarina Pink ice

For da den søde solhat var på forår-opmuntrings-visit i Butik Remme i martsog viste nogle voldsomt tillokkende loppe-billeder frem, ja så nær-studerede jeg længe og flere gange. Og da Hannah så skrev en kommentar, så skyndte jeg mig at slå til.. Efter nogle mails og granskning af billeder kom følgende med posten i går. Der er virkelig super service fra Hanna 



Og både krukker og lopper var lige, som forventet. Krukkerne blev lige testet med bl.a. forårsløg, der ellers lyser lidt op indenfor. Købt for 5,-. Så må man godt frådse, ikke...

 

Michael har også en ny krukke, denne kaffekop. Jeg må vise billeder senere på sæsonen, for den er noget større end den lige ser ud her. I denne uge har han ferie, så den flytter ud og ind af drivhuset. 

mandag den 1. april 2013

Der testes, prikles, nydes..

Det er længe siden jeg sidste gang lavede et indlæg her på bloggen, så jeg ved ikke, om jeg helt kan huske det. Jeg starter langsomt og tålmodigt - som når der prikles. Michael var så sød at knipse mig, uden min viden. Og uden handsker, naturligvis...

Plastikkrus genanvendes naturligvis....til planter, ikke kaffe..
Men udover mine beskidte hænder, så er her et par billeder af mine yndlingskrokus i vores have. Indeni er det helt kridhvide.... 


...mens de udenpå er lilla. Ladykillers, hedder de.



Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...