Så var det lige at han trådte op

Fyldt med overskud, energi og godt humør. Han må simpelthen have et ekstra gear gemt der inde med det program. Så Claus i talte  - og talte lidt mere..... 

Heldigvis var det lige her i nærheden, i en drøm af en pæonhave, hos Karin og Niels fra Pæoneksperten. Der er altid noget nyt at se, og opdage, derude. De er 2 meget, meget søde personer, som altid vil gerne hjælpe med svar - også om andet end pæoner. 

Pæonhaven er et skønt syn, så mange pæoner på et sted. Suk. Forrest i dette bed er det Jan van Leeuwen, som Claus endte med at udnævne som sin favoritpæon. Men han var hårdt presset...

Der var mange besøgende - ovenfor er Claus ved at afslutte sit foredrag, så de fleste lytter stadig opmærksomt.

Tænk at have sådan en 'børnehave'. Udover pæoner, kan man købe mange Iris hos Pæoneksperten, interessen ses tydeligt i deres private have i Tingerup.

Det er jo altid fristende at falde for dem, der står i blomst lige når man besøger haven. Jeg forelskede mig dybt i denne denne her, Pink Dogwood Whisper, jeg må nok en tur forbi igen til efteråret.

Callie's Memory fik mig til at sende en lille tanke til Madam Bæk - dog er det ikke en træpæon. Men den er så fin, med sin lysegule farve.

Det var en super hyggelig aften - jeg overhørte i en del snak om blogs og - jeps, klokkeranker (hvilket jo altid skærer lidt i mit hjerte, eftersom den mission jo ikke liiiige lykkedes for mig). Deltog naturligvis også lidt, bare lidt....

På søndag er vi så heldige at hilse på Claus igen. Jeg glæder mig rigtigt meget til at se hans have - sådan helt i virkeligheden og ikke 'kun' på video. Og til at han overbeviser gemalen min om at roser, det må vi have. Claus har lovet at det sker på søndag.... Det hjalp allerede en smule i aftes, da han fortalte at man da bare klipper roser med hæksaksen. Jo, det sagde han faktisk.

I aften gik vi så alligevel en anden vej

Frede og jeg altså. Grøftekanten er fyldt med skønne, blomstrende græsser, margueritter - og par andre blomster, hvor jeg ikke er helt sikker på navnet. Og jeg ved godt, at jeg ikke er god til at komponere buketter (det der med tålmodighed) - men jeg er simpelthen så glad for min onsdag-aften-grøftekants-buket.

Frede? Jamen han guffede det lækreste, friske grønne græs, mens jeg plukkede - meget tålmodigt denne gang, nød vist, i fulde drag, at der var god tid.

Præcis som vi nåede matriklen, så startede den milde sommerregn. Ahh, vi trængte - men nu venligst ikke skybrud, tak. 

Nu vil jeg kigge på billeder fra en dejlig i aften i går, så lige om lidt......

Heldigvis

... er ærteblomsterne glade for at man plukker. Når det nu ikke rigtigt er vejr til  at opholde sig ude om aftenen i deres skønne duft. Nu spreder de da så bare deres skønne duft indendøre i stedet.

Endnu er det kun disse 2, der blomstrer her. Den ensfarvede 'Almost Black' og 'Senator'. Jeg har købt 'ærter' hos http://englishsweetpeas.co.uk/. Senere kommer der lyserøde (tænk sig :), lavendel og 2 farvede. Og gule, jeg vidste ikke man kunne få gule ærteblomster. Man kan sikkert finde dem, jeg har har købt i Danmark også, jeg måtte 'bare', da jeg fandt deres website i vinters. Det tog en uge og kostede ikke noget særligt i porto (men jo ikke specielt miljøvenligt...).

Jeg tager den lette løsning. Ærterne i blød i knapt et døgn, jord i nogle potter, ærterne i. Pose over hovedet, klipper et par huller - og så ud i et hjørne i køkkenhaven.

Jeg holder naturligvis øje med dem undervejs, men mest af alt passer de sig selv. Her et billede fra 13. april. Denne metode virker for mig, jeg har ikke haft det store held med at så dem indendøre. Det er bedst at så i potter, som man påtænker at bruge planterne, siger man. Hos mig overlever de fleste nu at blive delt.

Ses vi i morgen hos pæoneksperten - det håber jeg.

Den daglige omvej

I disse dage er den daglige luftetur med Frede udvidet en smule. Han er heldigvis let at lokke....

Jeg er simpelthen nødt til at komme en tur forbi dette bed. Der er så smukt, synes jeg - i al sin enkelhed med lodden løvefod og gul/lime røllike. Hvis man kigger nærmere efter, så er der andet i bedet, men lige nu, er det de to, der tager al opmærksomhed.

Uanset hvor frisk Frede er på den lille omvej - så kniber det med tålmodigheden til at stå stille, mens jeg fotograferer - jeg håber I kan fornemme, hvor skønt det er.

Billederne er taget fra fortorvet, hvor bedet findes. Bedet er ikke en del af en have, men er placeret foran en staldbygning. MEN, hvis nogen føler sig stødt eller er kede af at de findes her på min blog, så sig til, så fjerner jeg dem naturligvis straks. Hvis nogen genkender bedet, så undgå helst at skrive placeringen.

Lys og mørk

Jeg kan simpelthen ikke stå for de helt mørke farver. Og så passer de jo næsten altid perfekt sammen med yndlingen lyserød (undskyld, lilla, hvid, orange, blå, grøn, osv......)

Her er det Allium Atropurpureum, igen sen, halv-rund Allium. Sammen med alunrod (Heuchera  'Plum Royal') og rosenskovmærke (Phuopsis 'Stylosa'). 

Bagest blandt andet en sort stokrose, som jeg ikke har det præcise navn på, den står stor og fint, der midt i staudebedet. Jamen hov, det er vel ikke en mælkebøtte der til venstre? Nej vel?


PS: Vi har også hvid skovmærke 'Galium odoratum' rundt om i haven, ingen have uden alfer, vel?

Når det nu alligevel regner....

Allium multibulbosum - en af de sene Allium, der først nu er ved at springe ud, i hvert fald her hos os. Blomsten er hvid - og 'kun' halv-rund, ca. 1 meter høj.

En af den slags, der ofte er let at få fat i. I de der 'lige-inden-lægge-løg-lukketid-reste-tilbudskasser'. Den kommer igen år efter år og kravler gerne op gennem gamle stauder.

Allium Globemaster

Jeg er vild med Allium. Ligesom jeg er vild med tulipaner. Og at man, for begge, kan få sæsonen til at strække sig, hvis man vælger forskellige sorter. 'Gladiator' og 'Purple Sensation' har takket af her hos os, men står stadig med de op til 1 m høje stilke og pynter lidt endnu.

I stedet har 'Globemaster' taget over. Med de kæmpestore blomster-hoveder og tykke stængler.

Her med gemalens hånd, det er et stourt-stourt blomster-hoved, der faktisk er vokset endnu mere....

Det er fascinerende at opleve 'Globemaster's opvækst. Den breder sig voldsomt, billedet her er fra 30. april, hvor bladene fylder ca. 40 cm.

Her med gemalens hånd, det er et stourt-stourt blomster-hoved, der siden faktisk er vokset endnu et par cm i diameter ....

Det er fascinerende at opleve 'Globemaster's opvækst. Den breder sig voldsomt, billedet ovenfor er fra 30. april, hvor bladene fylder ca. 40 cm.

Ca. 2 uger efter begynder den at vokse op fra jorden, langsomt men sikkert. Højden er meget afhængig af om man lægger løget i sol eller skygge, forskellen er faktisk ca. 40 cm hos os.

Ihærdig....

 ... og stædig, fyldt med livskraft og egen vilje, gavmild med at dele ud af skønheden i sit liv. Jeg kunne tale om denne valmue.....

Valmue, Papaver somniferum, 'Claus Dalby' (tror jeg i hvert fald)

- men vel også dens 'fader'? 

Sidste forår var jeg en af de heldige, der fik tilsendt en kuvert med franske valmue-frø fra Claus Dalby. Fordi jeg har andre valumer i haven, måtte jeg så dem i den lidt mørke ende - og de blev da heller ikke rigtigt til noget sidste år.

Så jeg troede at 'det var så det'. Men nej, naturligvis ikke med de gener. Så i år er der gevinst - langt inde i skyggen under en stor hvidtjørn (dog med lidt aftensol). De er ikke særligt høje pga skyggen, men hvor er den smuk, synes jeg....

I den anden 'ende' af haven, står 'Black Peony'. Mums, synes jeg.

Valmue, Papaver somniferum, 'Black peony'

'Black Peony' fylder til gengæld. Vi har haft den i 5-6 år nu - og hvert år siger gemalen min: 'Nu må du altså fjerne hovederne i år inden de smider frø' og 'Til næste år, så ryger de alle....' og mere i den retning. Men de får stadig lov at fylde rigeligt, han kan alligevel ikke nænne at fjerne dem, når de dukker op, hvor de har lyst (selv om der ryger en del undervejs). Han er jo også lidt fortabt.

Tiden flyver i denne tid - jeg får slet ikke læst eller skrevet så meget dagbog som ønsket.

Fru Friis, Fru Friiiiis.....

Jeg beklager meget for forskrækkelser og ødelagte trommehinder i Kolding og omegn i søndags.....Men altså, lang tur helt til Kolding, ikke.

Vi havde just parkeret på Chrisitian 4 vej og var ved at pakke alle nellikerne ud, mig utålmodigt snakkende for 'Kom nu, vi skal skynde os', da gemalen min pludselig siger 'Det var da den vogn, du viste mig i går aftes, der gik der...' (underforstået, Fru Friis' fantastiske vogn, der havde givet ham mareridt med mindreværdskomplekser natten over) . 'Hvor, hvor' nærmest råbte jeg, men endnu værre blev det, da jeg fik færten af vogn og førerinde...."Fru Friis, Fru Friiiiiiisssssss" råbte jeg, vist nok lidt højt - og heldigvis hørte Fru Friis mig og vi fik hilst. Hr. Friis var vældig sød og gav en fin, lille gave, som vi nok må hellere holde hemmelig, men tak igen (tænker der måske også var en bagtanke om eftermiddags-fred fra marked, men den blev værdsat uanset :) Med alle de mennesker i, og omkring markedet, så var det alligevel en smule spøjst at vi lige skulle parkere der og de lige komme forbi på samme tidspunkt.
Nå, men os til marked - og vi kom selvfølgelig ikke hjem uden lidt nyt. Jeg havde på forhånd allerede lavet en aftale med Marlene, Staudefeen.dk om et par planter fra hendes butik, som jeg bare måtte have med hjem, når vi nu sås alligevel.

En af dem var 'Strawberry Shortcake', som Staudefeen skriver om på sin blog. Den kan anes her, mellem pæon og den vilde kørvel.

En anden er en lyserød kvæsurt, Sanguisorba officinalis 'Pink Tanna' (og Marlene, den er klippet meget ned, men jeg måtte lige lade et par enkelte blade stå jo :). Den skulle gerne tage over i dette bed, når  pileurt, dagpragtstjerne og lupin takker af, så vi kan få dækket jorden.

Jeg dummede mig jo med hestemynte for nyligt, så i samme bed, lidt til højre, er også plantet Monarda 'Fishes'.

Derudover fandt jeg lidt, som jeg faktisk havde noteret ned på forhånd (så er man vel for alvor en havenørd eller? I hvert fald første gang for mig).

Her over en broget stjerneskærm, Astrantia 'Sunningdale Variegated' og nedenfor en Kærmindesøster, Brunnera macrophylla 'Variegata'. Den skulle også gerne hjælpe med at lukke for den bare jord.

Derudover havde vi en enkelt hosta uden navn, en månestråle (Kirengeshoma palmata) og så et par mindre buske, brogede med hjem.

Og så denne - er der nogen, der ved, hvad det er for en? Jeg kan simpelthen ikke huske det? Tror primært jeg faldt for de fine, lyse blade....

Der er for lidt timer i døgnet lige for tiden, synes jeg......

Allium Karataviense

....blomstrer hos os for første gang i år. Jeg er simpelthen så vild med den. Den har mørkegrønne, tykke blade - som i modsætning til alle andre allium, IKKE visner ned og bliver grimme. Til gengæld bliver blomsten kun 20-30 cm høj.

Her står den sammen med Kærmindesøster, Brunnera macrophylla 'Mr. Frost' og Plettet tvetand, Lamium maculatum, 'Pink Pewter'. Med tiden skulle jorden gerne blive dækket, kærmindesøster breder sig villigt. Et andet sted, står den sammen med Brunnera macrophylla 'Mr. Morse', kærmindesøster med blade, der ligner 'Mr. Frost', men med hvide blomster. Mon der kommer en 'Barneby'? Eller måske endda en 'Poirot' eller 'Miss Marple' - gerne for min skyld, jeg kan ikke rigtigt undvære kærmindesøster i min have. 

Eller Allium Karataviense, for nu at komme tilbage til sagen. Dem må vi ha' nogle flere af - dai-li-de-lai-da-dai.....

Ukendt kærlighed - næsten da....(opdateret)

Jeg ved ikke, hvad du præcist hedder udover Bjergknopurt, Centaurea montana  - det gør ikke noget, for jeg synes du er så smuk, så smuk og jeg holder uendelig meget af dig.

Vi havde fået placeret skønheden helt forkert. Den stod indeklemt, blomstrede kun sporadisk og voksede ikke rigtigt. Sidste år lavede vi dette hjørne. Delte planten og plantede den sammen med Havesandrør, Calamagrostis acutiflora og en grøn/hvid hosta. Bagest, inspireret af Lone, Krea-krampen, husløg i en nedgravet krukke. 

Til næste år er det hele forhåbentligt vokset endnu mere sammen, håbet er lysegrønt.

Tak Lone. Du har helt ret, det er naturligvis ikke en Hestemynte, jeg plejer egentligt også selv at kalde min egen kære bjergknopurt. Hmm, hvad gik galt? Måske at jeg ikke skal skrive indlæg sent aften.,