Sider

fredag den 16. december 2011

Peonia torta e perché CuginaK?

Akut Pæonitis udbrud... og så bare 8 dage før juleaften, tænk at det smitter hele vejen fra Samsø. Jeg ønsker mig altid liiiige en enkelt pæon mere, men når jeg så skal vælge, så kan jeg ikke, det er umuligt. Slet ikke, hvis jeg står i Ledreborg slotspark eller i Pæonhaven i Tingerup, som jeg bor rimeligt tæt på. Måske det bliver i 2012?

Nu griber jeg i stedet straks chancen for et link til nogle lidt anderledes pæonbilleder. Jeg er ret vild med Nicoletta Bellettis version - smag og behag er jo forskellig.

segreto-100x70200
Lånt på bellettinicoletta.it
Hjemmesider viser jo aldrig det 'retfærdige' billede, men se nu her, hvad hun også kan....på samme måde, som billederne er bygget op....




Mums, der er ikke noget som italienske kager (igen, efter min smag). Hvis I på hjemmesiden støder på ham her, ja så hænger han (naturligvis) i vores stue. Nå, synes du Frede fylder lidt rigeligt hos os - ja måske, men vi kunne ikke bare gå forbi, den dag i Parma :)


Og når vi nu er ved Italien. 
Frøskuffen spurgte for lidt tid siden, hvorfor jeg hedder CuginaK. Her kommer så den sindsoprivende (og ret kedelige) historie om det. 

For nej, Fru Friis, jeg har godt nok maaaange fætre og kusiner og endda en i Kolding - men det har ikke noget med det at gøre. Jeg betragter mig dog som en eller anden form for havekusine til jer alle....

Til gengæld er Ulla inde på noget rigtigt. Nemlig Italien, som ligger mit/vores hjerte(r) meget nær. Primært den del, der ligger nord for Firenze. Parma, Bologna, Padova, Modena, Torino, Milano osv. Åh, jeg savner....

Da jeg oprettede min blog-profil, i første omgang for lettere at kunne følge med i alle jeres blogs, ja så skulle jeg jo finde på et navn. Nogenlunde samtidigt havde jeg haft en par 'snakke' med Zia Verde (også kendt som Tante Grøn) om italienske (botaniske) haver i kommentarsporet på Claus Dalbys blog. 

Så var der ikke så langt fra tanke til handling - og CuginaK var født. Cugina=italiensk for kusine - K er forbogstavet på mit efternavn.

Hvis dette bliver mit sidste indlæg inden jul - og det gør det nok (8 dage Mulle, 8 dage) så GLÆDELIG JUL alle sammen. Og TAK for et forrygende 2011, hold da op, hvor har det givet mig mange gode oplevelser!


Buon Natale

onsdag den 7. december 2011

Krokus til jul måske?

Jeg håber de klarer den, hvis der kommer sne og frost nu... Alle vores små krokus, der står langs hækken ved fortorvet, de står nærmest klar til at springe ud. 



Når jeg går forbi, har jeg har svært ved at forstå at det snart er jul - og ikke forår. Vi skal stadig liiiiiige igennem vinteren.

Faktisk er der er en del forårsløg, der spirer rundt omkring her i haven, men dog ikke helt så langt fremme som disse krokus. Jeg forsøger at lukke øjnene og håber det bedste. For de små krokus - og for mig :)

mandag den 5. december 2011

Det sørme, det sandt, Lakrids pebernødder.....

Det kommer bag på mig hvert eneste år - der er kun 24 dage fra 1. december til juleaften. De første 5 dage er nu, næsten, forbi, ups. Heldigvis bliver det juleaften uanset hvor meget man når inden.....

Det eneste vi absolut 
skal nå her i huset (udover gaver til børn i familien), er at bage brune kager og pebernødder...

Årets brune kager skal være klar til gemalens fødselsdag d. 29.11 (tak til svigermor for den tradition).... Tjek! Første portion var spist inden fotografen nåede i køkkenet...der ligger heldigvis et par ruller i fryseren.

Desværre, kameraet var stillet på makro, øv

I torsdags var vi hos tandlægen og for at gøre den tur lidt spændende, tog vi en tur i Torvehallerne i Kbh efterfølgende. Hvad mener jeg om dem? Hmm, lidt både og. Det minder lidt om lignende steder i Italien - og så alligevel slet ikke. Men man spiser godt hos Gorms

Nå men jeg blev i hvert fald inspireret til at kaste mig ud i en ny udgave af pebernødderne - lakridspebernødder....

Stadig makro, øv, øv

Et par teskefuldt lakridspulver (jeg brugte Lakrids by Johan Bülow) og ellers den gode, gamle pebernødder fra Kardemomme by opskrift.

Resultatet. Johh, de smager dejligt. Men her i huset siger vi nok lidt nahhh. Pebernødder skal være som pebernødder er - og så spiser vi (meget) gerne Lakrids'en for sig selv.



PS: Froeskuffen har spurgt, hvorfor jeg hedder CuginaK - det lover jeg at fortælle en anden dag :)

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...