Sider

mandag den 17. oktober 2011

Ikke så meget snak....

Jeg siger jo godt nok, at jeg har accepteret at sommeren er slut. Meeeen, jeg måtte da alligevel lige rundt en tur rundt i haven her i eftermiddagens skønne, skønne solskin. For lige at nyde de blomster, der stadig blomstrer løs - dog efterhånden i noget begrænset mængde. 











Jeg har kun en eneste asters, som jeg købte til et marked på Gl. Kongsgård i Gl. Lejre sidste år. Lige nu synes jeg det er alt for lidt. Jeg tror godt, at jeg tør indføre flere, men måske skal være opmærksom på, hvor aggresive de er.

21 kommentarer:

  1. Sagde du begrænset mængde, jeg syntes da godt nok du har mange der blomstre endnu, ihvertfald mange flere end mig. Hvor er de skønne.
    Annette

    SvarSlet
  2. Tak - joh, jeg blev faktisk også selv en smule (positivt) overrasket. Men et nogle stykker af dem, har så også kun denne ene blomst :)

    SvarSlet
  3. Ja, jeg studsede også lidt over det med de begrænsede mængder :-). Måske mener du, at de mange blomstrende planter ikke blomstrer med samme antal blomster som tidligere. Jeg har i hvert fald lidt jeg skal have indhentet, kan jeg se. Til gengæld har jeg en del høstasters og en enkelt vinterasters. Det er så dejligt, at der i september kommer nye blomster til.

    /Birgitte

    SvarSlet
  4. Der er da en del blomster hos dig endnu, men lyt til kloge ord :-) pas på med de asters. Der er så vidt vides kun landbohaven og mig, som har problemer med dem, så hvis du bare anskaffer dig forædlede, altså nogen med navn, så går det måske. Det er i hvert fald et meget stort arbejde, hvis de først har invaderet haven.

    SvarSlet
  5. Det er da en skøn billedkavalkade, du viser her og mange blomster endnu i din have.

    SvarSlet
  6. Hvor har du dog endnu mange smukke blomster i din have.

    SvarSlet
  7. Det var dog en pæn portion skønne blomstrende du stadig har i haven - og hvis du vil have Høstasters så er du velkommen til at få nogle af mig. Jeg synes ikke de er et problem, men selvfølgelig skal de tæmmes ligesom alle andre robuste stauder og det gør jeg under forårsrunden når jeg klipper dem ned så trækker jeg dem som jeg ikke vil have op.

    SvarSlet
  8. Sikke vidunderlige - og meget skarpe - billeder :-)

    Ja, asters kan man ikke få for mange af - efter min mening - men jo, agressive kan de godt være (nogle af dem).

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  9. Tak Marlene, den bemærkning er jeg glad for, så er jeg da ikke helt tosset :-)

    SvarSlet
  10. Lækre billeder du kan frembringe af de sidste stålsatte blomster. De er omend endnu mere smukke lige nu hvor det er ved at være slut.

    Jeg ved ikke lige hvorfor, men asters har jeg ingen af og har heller ingen planer i den retning......måske der ligge en skjult fobi.....jeg kan i hvert fald ikke rigtig sætte fingeren på hvorfor jeg ikke er faldet for dem endnu ;0)

    SvarSlet
  11. Skønt at kunne sidde her ide i varmen og nyde alle dine skønne blomsterbilleder mens efteråret rusker udenfor. Jeg synes altså også du har mage, der blomstrer :-)

    SvarSlet
  12. Du har da rigtigt mange i blomst endnu :-)
    Jeg har lige købet en aster, og fået en anden, som begge ligner dine. Så måske er det fordi jeg bare ikke har haft de agressive før.
    Dem jeg har og har vist på min blog, er ihvertfald ikke agressive. Mine 'gamle' hedder dumosus. Og de laver ikke rodskud.
    Måske kan Marlene forklare os mere om det :-)

    SvarSlet
  13. Hanne, det var faktisk dumosus, jeg havde i hovedet, da jeg skrev min kommentar - altså det var dem, der IKKE er agressive ;-) Pudeasters hedder de på dansk, og jeg er vild med dem - specielt efter jeg læste Anne Justs første havebog, hvor hun fremhæver netop denne art.

    Har selv plantet en del i år - sorten 'Mittelmeer', som jo er ganske almindelig, men smuk :-) Og så bliver de ikke så høje.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  14. Vedr. asters
    Stilkene er oprette og stive og gør blomsterne velegnede til afskæring. Asters har lange, vandrette jordstæng­ler, der breder sig ud til alle sider. I visse tilfælde kan de være vanskelige at styre sammen med andre stauder, og nogle former af høstasters kan ligefrem blive et besværligt ukrudt.
    Dette her er fra have ABC
    Hilsen
    Lisbeth

    SvarSlet
  15. Jeg synes det er flot, at du stadig har så mange blomster i haven, og det uanset om der er mange eller få blomster på hver enkelt plante :-)

    SvarSlet
  16. Altså, læste I ikke overskriften :)

    Nej, det er skønt med så mange kommentarer! Tak alle sammen! Kan godt se at der måske nok er en del blomster, men som sagt, mange er kun i et eksemplar :) Vi ofte lidt bagud herude - kedeligt forår/sommer, men lige nu er det ok.

    Tak for tilbuddet, (Country-)Lisbeth - jeg kunne meget vel tage dig på ordet :)

    Sødde (altså jysk) Dorthe - som vi aftalte den anden dag, forskellighed er ok, ikke :)

    Lisbeth, Marlene og Hanne. Asters må vist blive en af de ting, der skal læses mere om til vinter (puh, listen er lang). Men jeg googlede lige hurtigt "asters+invasive" - og kom ind i et engelsk talende forum, hvor de også er 'konstruktivt uenige' om betegnelsen. Så vi er vist ikke alene :) Jeg er vild med din, Hanne, med de små, små hoveder. Den du flyttede i år (host, en af dem :) Ved du hvad den hedder? Men jeg vil tage mig i agt!
    Måske afhænger det også af jorden? Jeg læser f.eks. også ind imellem at høstanemoner er aggressive. Det er de ikke umiddelbart her, ikke endnu i hvert fald. Men de er hos min storebror. Læste en dag (men hvor mon?) at det jeg har som er købt som høstanemoner, de alm. hvide og lyserøde, de er ikke 'rigtige' høstanemoner. Så måske det er en forklaring.

    Nå, nu blev det jo snak - igen tak til jer alle!

    SvarSlet
  17. Du har masser af smukke blomster i din have endnu, skønt at se.

    Super flot, den måde du har samlet billeder med samme nuance :-)

    SvarSlet
  18. Hvor har du mange smukke lige nu :-D

    SvarSlet
  19. Hvad mener du med host, man skulle tro at jeg flyttede en masse planter :-D Og du har helt ret, for jeg ved ikke hvilken du mener, for lige nu synes jeg egentlig at jeg har flyttet det meste i haven i år :-D
    Er det den jeg har i en krukke ved dammen, som jeg vil plante til næste år? Den har små-bitte hoveder, lidt margurit-agtig.
    Eller den jeg redede fra forhaven. Det er det nok, den hedder Aster ericoides. De to minder meget om hinanden.
    Nu er det jo så jeg bliver lidt nervøs, for begge de to ovenstående er rimelig nye her, 2-3 år, så jeg kan ikke garantere at de ikke breder sig. Heller ikke Aster cordifolius 'Little Carlow', som jeg lige har købt. Det bliver spændende at se :-)
    Det bliver nu nok ikke et problem, for som I ved, så flytter jeg jo på dem hele tiden :-D

    SvarSlet
  20. Tak Gitte og tak Ina

    Ja, sikke vi hoster Hanne, mærkelig nok vidste du jo lige hvad jeg mente :) Jeg er ret sikker på at det er Aster ericoide jeg er faldet for. Jeg skal nok fare med lempe, og ikke skylde skylden på dig i fald det går galt :)

    SvarSlet

Jeg bliver super glad for en hilsen fra dig!

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...