Sider

mandag den 5. september 2011

Vokseværk?

Vores køkkenhave er ikke så stor - og asparges, artiskokker og rabarber fylder efterhånden en hel del. Derudover er der 4 mindre højbede, hvor der er lidt grøntsager. Sådan mest for sjov, til at 'snack-spise' i løbet af sommeren. Lidt ærter, pastinak, radiser, salat - og spinat, uhm....

Og så er der gulerødder.....
 lidt rigeligt store i år. 

Jeg sår af flere omgange. Både for at vi kan nå at 'snack-spise' det hele, men også fordi så er der altid en rimelig chance for succes med et af holdene. I år nåede vi så bare ikke spise alle gulerødderne. 26 cm, viser tommestokken.
Svarende cirka til en mandlig underarm i 'højde' og drøjde - her demonstreret af en (næsten) frivillig model.


Men måske er det en stakket frist. Højbedene så efterhånden ved at blive overtaget af baby-blomsterplanter. Jeg elsker vores egne u-sprøjtede grøntsager, men bedene er bare så perfekte til småplanter. Gad vist, hvordan fordelingen bliver til næste år....


8 kommentarer:

  1. Holdaop der er jo et måltid i en gulerod:) Blomster er jo skønne, men jeg synes du har stort udbytte af dine grøntsager - spændende hvem du vælger at give pladsen i bedene til:)

    SvarSlet
  2. Tak for din hilsen. Den lyserøde busk ved min hvide bænk er Hortensia Limelight som er kæmpestor efter 3 år.

    SvarSlet
  3. De der gulerødder kræver altså at man har en hest... ;o))

    SvarSlet
  4. Oj! så store gulerøtter! de må virkelig ha hatt det godt under vokseperioden:) Så deilig å kunne høste så lekre grønnsaker! Klem Ellen.

    SvarSlet
  5. Lige mine tanker, Fru Friis :-D
    Min tidligere køkkenhave er også efterhånden overtaget af planter. Det er nemlig rigtigt at de trives rigtigt godt i de hævede bede.
    Så jeg stemmer for planterne :-)
    Og tak for din meget søde kommentar på min blog vedr. min historie. Det varmede, kan du tro :-)

    SvarSlet
  6. Så stor en gulerod har jeg hvis aldrig set før.
    Jeg tror hønsene ville nyde dem.

    SvarSlet
  7. Tak for jeres hilsener alle sammen. De er liiige i overkanten, når man hverken har hest eller høns... Og de har rent faktisk ikke fået gødning undervejs, tør da slet ikke tænke tanken. Heldigvis var der også en senere portion....

    Tak Lisbeth, imponerende med din Hortensia Limelight. Sådan en har vi faktisk lige plantet, jeg bliver dog en anelse bekymret for størrelsen nu :)

    SvarSlet
  8. Syntes det er sjovt at se de store gulerødder har en lille pige på 3,5 år der render rundt og guffer i en lige nu.. har taget et billed for det ser ski sjovt ud :)

    SvarSlet

Jeg bliver super glad for en hilsen fra dig!

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...