Sider

onsdag den 14. september 2011

Sikke en eftermiddag...

...det var i lørdags. Jeg er sent ude, men tusinde tak til alle jer, der var med til blogtræf i Landbohøjskolens have, endnu større tak til arrangørerne. Og til Lone, fordi jeg måtte køre med. Glæder mig til næste gang.....

Det eneste jeg fandt, da jeg tømte mit kamera, var billeder af små skilte med blomsternavne. Tiden fløj med snak og lidt mere snak.

Jeg blev yderst populær hos gemalen, da jeg kom hjem og hev 'bytterierne' op af posen. Specielt 2 ting gjorde stor, stor lykke. Denne smuksak af en Helenium, gjorde stor lykke - gemalen elsker gul og orange (jeg gør nok også, bare sådan lidt i hemmelighed). Jeg nænner ikke at klippe den ned (har dog fjernet lidt, Hanne), foreløbigt står den i en potte og nusses dagligt.




Derudover var jeg så super-heldig at Dorthe at en rød kvan med, som jeg kunne bytte mig til. Den røde kvan har gemalen talt om, siden vi besøgte Claus Dalbys have i juni.

Derudover havde jeg forglemmigej, Linaria, en hvid purpur solhat - og flere slags frø med hjem. Sikke værdifulde skatte - og jeg glæder mig.

Men nu må jeg løbe igen - jeg vil rundt og sige tak for sidst.....

7 kommentarer:

  1. Ja jeg siger da så bestemt også tusind tak for sidst - det var bare rigtig hyggeligt at møde dig og alle de andre :0) Skønt at bytterieren gjorde lykke.......for der var sørme meget guld at finde blandt planter og frø :0)

    knus Dorthe

    SvarSlet
  2. Det er så skønt, når man kommer hjem med gratis plantegodter og jeg tror også at vi alle føler samme glæde ved at kunne dele ud af vores egne overskudsplanter:)
    Det var hyggeligt at møde dig og alle de andre, vi ses igen en anden gang:)

    SvarSlet
  3. Selv tak - det var dejligt, at hilse på dig og alle de andre.

    Storkenæben blev plantet allerede i søndags og jeg er helt sikker på, at den bliver jeg rigtig glad for :-)

    SvarSlet
  4. Tak også til dig, Anne Mette, for en virkelig hyggelig eftermiddag. Det var dejligt endelig at møde dig :-)
    Jeg er glad for at også gemalen blev glad for den orange smuksak :-D Jeg fik den for mange år siden fra en ikke-have veninde, som syntes den var for skrap i farven! :-D Og nu bor den mange steder. Endda i England. Og den er også begge mine have-veninders ynglingsplante. Så du kan godt glæde dig :-)
    Gid jeg kunne huske hvem jeg havde alt med. Jeg var sikker på at det skulle jeg nok kunne huske, men nej :-)
    Fik jeg en sød lille én med røde blad-årer, 'sølv-etellerandet' af dig måske? Jeg kan simpelthen ikke finde dens mor, og har glemt dens navn :-(
    Ci vediamo, Hanne

    SvarSlet
  5. Kære CuginaK.

    TAK skal du have for din rigtig søde kommentar på vores blog. Hvor bliver jeg glad :-)
    Og sådan får jeg så også kendskab til din blog, som jeg lige snuser lidt rundt på. Det ser spændende ud, herinde.
    Rigtig god fornøjelse med alle aktiviteterne.
    Stor hilsen
    Marthe

    SvarSlet
  6. Tak alle sammen. Så fløj der lige et par uger igen.....

    Hanne, jeg har svaret inde hos dig :)

    kh Anne Mette

    SvarSlet

Jeg bliver super glad for en hilsen fra dig!

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...