Sider

søndag den 25. september 2011

Høstanemoner, rølliker og kattens hale....

Høstanemonerne er så høje her i år, som aldrig før. Måske har vi fået trylle-pulver med under skoen fra Claus Dalbys have (for hans planter er virkelig store, syntes vi - på det gode måde). De store høstanemoner passer os rigtigt fint. Vi har hvide og lyserøde - og så et par enkelte dobbelte, lidt mørkrosa.

Lidt billeder fra de sidste par dage her i haven. Jeg tror desværre kulden om natten her hos os, er hård ved blomsterne. De holder ikke mange dage - så det er om at knipse.

På billedet ovenfor, er der purpur-solhat Magnus, Høstanemone 'Konigin Charlotte', 'Honorine Jobert' og 'Prinz Heinrich'(?). Man kan ane Geranium Phaeum 'Samobor'. Og så det græs, som jeg holder utroligt meget af Miscanthus sinensis 'Malepartus'.

På billedet nedenfor, er det samme høstanemoner og så er det Lythrum salicaria 'Blush' og lyserøde rølliker (byttet med den sødste Trine).





Dette var mit første forsøg med collager - jeg ved dog ikke helt om jeg synes det er smart. Det er som det enkelte billede mister lidt 'glans'. Måske er det øvelse, nu er det forsøgt....

Jeg MÅ i seng nu, skal jo til marked i Lyngby om 10 timer. Måske ses vi?

10 kommentarer:

  1. Nydelige bilder Anne Mette! Så mye vakkert du har i hagen som står i blomst nå:) Jeg synes dine collager var skjønne:) Det ser ut som sommer i din hage:) God søndag til deg. Klem Ellen.

    SvarSlet
  2. Det ser rigtig godt ud med dine collager. De er flotte og det er blomsterne også :-)

    SvarSlet
  3. Sikke en skøn, skøn blomstring du stadig har i haven :-)
    Jeg blev da lige forelsket i din kattehale, ah. Jeg har kun den mørke 'Robert'. Jeg så lige at Marlene fra Staudefeen har 'Blush', så den er skrevet på listen til foråret :-D
    Jeg synes dine collager er smukke. Men jeg kan nu bedst lide store billeder, så man kan se alle enkelthederne :-)
    Jeg håber markedet var godt. Jeg skulle desværre i lufthavnen og hente datteren hjem fra USA, så det blev ikke i år.

    SvarSlet
  4. Det ser rigtig fint ud med græs til de hvide høstanemoner. Jeg har lige læst et sted at græsser ikke er for romantikere, men i den kombination kan jeg bestemt godt være med. Det fungerer i øvrigt fint med collagerne!

    Ha´en god mandag aften
    Birgitte

    SvarSlet
  5. Hvor ser det dejligt sommerligt ud., meget smukke blomster.
    Annette

    SvarSlet
  6. Jeg kn godt lide collagerne. Det samler det.

    For øvrigt en sød baggrund du har på bloggen.

    SvarSlet
  7. Tak skal I have alle sammen - dejligt at høre lidt feedback. Jeg har endnu ikke besluttet mig for collager eller ej - måske en blanding. Afhænger lidt af indholdet på billederne måske også.

    Ja, vi har stadig en del blomster her - vi er altid en smule bagefter her (have såvel som andre punkter :). Det er fint nok nu, men surt når det er forår....

    Birgitte, sjovt at høre, det har jeg (heldigvis måske) ikke læst. Jeg elsker græs, især disse med hvid-rosa 'duske'. Men om jeg er romantikker, det ved jeg så heller ikke helt :)

    SvarSlet
  8. Sikke nogle smukke sammensætninger :-)

    Jeg kan godt forestille mig, at græsser ikke er for romantikere, da græsser er meget maskuline. De er så småt begyndt at bevæge sig ind i min bevidsthed - ellers har jeg aldrig været vild med dem :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  9. Hej søde dig.
    Jeg er da pjattet med dine collager (især når man klikker på dem og de bliver dobbelt så store)... Jeg har fået sat en masse forskellige græsser siden du så min have, romantiker eller ej :-)
    Det er altså øv jeg ikke når forbi dig i dag.
    Hyg dig.
    Kh Lone

    SvarSlet
  10. Tak Marlene. Ja, altså jeg må nok indrømme at det var et stort ønske fra gemalen med græsserne, men jeg var nu helt med på det. Men jeg er så heller ikke pusse-nusse-romantisk, tror jeg :) Og så ligger Anne Stines prærie ikke så langt væk :) Og Overdam er også besøgt - begge kan klart anbefales, så må man blive overbevist :)

    Ja, øv Lone. Men vi når det nok :) Håber det gik godt med binderiet?

    SvarSlet

Jeg bliver super glad for en hilsen fra dig!

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...