Sider

mandag den 23. maj 2011

Pæonbedet i Ledreborg Slotspark

Dansk Pæonselskab har det fineste pæonbed i Ledreborg slotspark. Og selvfølgelig var vi en tur forbi bedet i lørdag, da vi besøgte messen på Ledreborg Slot. Igen med mobilen som kamera, i middags-solen, beklager.


Det er primært træpæonerne, der blomstrer i parken lige nu. Her en smuk, smuk lys gul, som gemte sig lidt skyggen.


Og her min personlige favorit, en sart lyserød, med mørk midt. Store, store blomster (desværre ikke så let at fornemme), mange af dem - og med den fineste duft. Sådan en MÅ jeg skaffe få hjem til min egen have. Måske er det Rockii 'Fen He'?


Her driller solen desværre for alvor. Blomsten er i virkeligheden fin lilla og igen med mørk midte.

Gemalen min tog et par små mobil-film af bedet fra forskellige stier. Med autentisk livsstilsmesse-lyd. Hvis man lytter godt efter, så kan man høre sækkepiberne mellem stemmerne.



Personligt blev jeg totalt overvældet, da jeg så Pæonekspertens have i Tingerup første gang. Og jeg ved, at jeg kan finde min 'must-have', den lyserøde træpæon, netop der. Sammen med fantastisk hjælp til hvordan, jeg får den til at trives bedst. Jeg glæder mig til at gense haven, når Claus Dalby kommer på besøg den 21. juni.

Måske ses vi? Det håber jeg - det kunne være hyggeligt og haven er bestemt et besøg værd, mon ikke pæonerne blomstrer netop den aften.

2 kommentarer:

  1. Hej Anne Mette

    Jeg var også et smut forbi pæonbedene, da jeg var på Ledreborg i søndags. Min absolute favorit er klart den gule - den må jeg eje. Jeg ærgrer mig frygtelig meget over sammenfald mellem at niecen bliver student og en fabelagtig aften med Claus Dalby og Pæoneksperten.

    Knus
    Mette

    SvarSlet
  2. Ej, Mette, hvor ærgerligt med pæon-aftenen. Hvis ikke du allerede har set haven derude, så må jeg klart anbefale at holde øje med, hvornår de ellers holder åbent. Det er bestemt et besøg værd.

    SvarSlet

Jeg bliver super glad for en hilsen fra dig!

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...