Sider

tirsdag den 17. maj 2011

Jordbær regn


Vi har 2 jordbær planter i krukker køkkenhaven - der er blomster på den ene plante lige nu og den har helt sikkert nydt at vi (endelig?) fik lidt regn i dag. Hos os har der været tørt med tørt på, mens der vist er kommet rigeligt nedbør andre steder i landet. Jeg glæder mig dog til mere sol og varme igen.....

Jordbær blomster - så er det da sommer, ikke? Det er nu mest fuglene, der har glæde af jordbærerne i vores have. Før vi når at tænke nærmere over det, så er de røde, søde bær spist af andre end os.

Det er nu ok, fuglene er velkomne her. Så må vi i stedet støtte de lokale avlere. De er heldigvis dygtige, så sådan må det være.

Apropos fuglene i haven. Min søde niece på 13 år var på besøg i påsken. Vi var i haven. Pludselig udbryder hun "Hvis ikke snart de fugle holder mund, så springer mit hoved altså i stykker". Sådan er det nok at være teenager, men de kan da være lidt emsige, hvis foderkuglen er tom....

Tak for hilsener til mine tulipan-indlæg. En lille advarsel, der kommer flere billeder de næste dage, med orange og hvide.

2 kommentarer:

  1. Det er nu skønt med hjemavlede jordbær. Vi har også nogle få planter og det lykkedes som regel, at få en lille mundfuld til hver. Vi støtter derfor også den lokalae avler i sæsonen.

    Ha' en dejlig aften.

    SvarSlet
  2. Jeg har hele 12 jordbærplanter i min lille køkkenhave - de blev sat sidste år, så mon ikke der kommer lidt flere bær i år.

    Heldige mig - jeg har fået masser af stauder foræret i dag, her iblandt 3 Geranium phaeum samobor - jubiii.

    Knus
    Mette

    SvarSlet

Jeg bliver super glad for en hilsen fra dig!

Se mere her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...